27-02-2021
 
 
 
 
 
Martinus' Grand kursus
 
 
 
 
Et kursus Martinus holdt over 15 dage
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. kapitel
 
Vejen til selvoplevelse af livets mening
 

Logisk tænkning, universets grundtone. Den totale frigørelse og suverænitet. Den døende og den ny begyndende verdensepoke.
 

Indledning
Mit foredrag i aften er det første foredrag i en serie, som jeg har kaldt "Det evige verdensbillede". Det er meningen med disse foredrag, at jeg gerne vil give en fuldstændig, total analyse af verdensaltets bærende principper for derved at skabe et livsfundament for alle de mennesker, der er modne til at forstå det.
 
Livets egen tale
1. Menneskene er nået frem til en tilstand, hvor de almindelige religiøse begreber er degenererende. Begrebet Gud er ikke særlig aktuelt for tiden, især ikke blandt de intellektuelle mennesker.

Selvfølgelig er der en del mennesker, der er religiøse, men jeg vil gerne føre menneskene frem til at forstå, at vi kan komme til klarhed over selve livets højeste problemer ad andre veje end dem, vi tidligere har været henvist til igennem Bibelen, andre hellige bøger og ved hellige mænd.
      Vi kan komme til oplysning om livet ved selve livets egen tale. Det er meningen, at mennesket skal nå frem til at kunne forstå denne tale.

Menneskene skal udvikle sig til at kunne se livets struktur, livsmysteriets løsning, ligesom de kan se almindelige daglige foreteelser her i den materielle verden. Udviklingen fører menneskene frem til dette.

Det kan jeg jo sagtens stå her og sige. Men det ville jeg kun sige, fordi jeg er i stand til at vise Dem, at der er realiteter bag ved mine ord. Og mit foredrag har jeg derfor kaldt: "Vejen til selvoplevelse af livets mening".

Jeg vil gerne vise Dem, at der er en mening med livet, og denne mening er faktisk objektet for al menneskelig interesse i dag. Det lyder mærkeligt, men det er ikke desto mindre tilfældet.

Alle væsener søger efter livets mening.

Når videnskabsmanden søger på bjergenes toppe eller i havets dybder, i mikroverdenen eller i væsenernes organismer, så er det livets mening, han søger.

Al iagttagelse, forskning og videbegærlighed er i virkeligheden kun et led i en søgen efter livets mening.

Vi kan ovenikøbet se, at denne indstilling på at søge livets mening er et organisk produkt, og det begynder ikke blot i menneskenes tilværelse, det begynder allerede i dyrets tilværelse.

 © Martinus Institut 1981

 

Læs hele kurset 

her