Lidt om mig selv

 

Jeg har i mange år interesseret mig for åndelige emner.

 

Indtil jeg var i begyndelsen af 20'erne troede jeg på Gud,

 

 At Jesus var Guds søn, var jeg heller ikke i tvivl om.

 

Blot undrede jeg mig  over, at man blot ved at tro på ham,

ville blive frelst og få evigt liv.

 

 Hvad  med dem, som ikke troede på Jesus eller ikke  havde hørt om

ham både før og efter Kristi fødsel? Blev de udslettede eller kom i helvede?

 

At Guds eneste søn skulle ofres,

(som dyrene i  templet i Jerusalem),

for at vi kunne få tilgivet vores synder

og derved undgå konsekvenserne af vores handlinger,

 virkede heller ikke specielt retfærdigt.

  se i øvrigt:

Synderes forladelse

Påske

 

("Guds veje er uransagelige", siges der jo, når der sker et eller andet 

som man føler er uforståeligt - uretfærdigt turde man jo slet ikke tænke!)

 

At Jesus opstod fysisk på den 3. dag,

virker heller ikke overbevisende i vore dage,

og at vi skulle genopstå fysisk på dommens dag,

skal der ligeledes megen tro til at tage for gode varer.

 se i øvrigt:

Opstandelsen

Guds sønner og døtre

 

 

At Jesus iflg. evangelierne siger,

at vi skal elske vores næste og tilgive og elske vores "fjender",

 virkede også umuligt for langt de fleste at opnå i et liv.

 

At der var ondskab lidelse og sygdom i verden, var jeg selvfølgelig klar over.

Men det blev nok udlignet, når/hvis vi kom i himlen.

 

 

Da jeg var i begyndelsen af 20'erne, oplevede jeg så lidelsen og døden tæt på.

 

Der skete der nemlig det, at min kusine,

der havde været syg hele sin barndom, døde .

 

 Det rystede mig.

 

Jeg besøgte senere hendes forældre og overnattede på hendes værelse.

 Her havde jeg et "opgør" med Gud, hvor jeg "sagde" noget i retning af,

 

 at det var uretfærdigt, at hun skulle være syg hele sin barndom og så dø så ung.

 

Så enten var han en uretfærdig Gud

(nogle syge nogle raske, nogle lever kort, nogle længe, nogle lykkelige, nogle ulykkelige, nogle fattige, nogle rige o.s.v.)

 

en Gud, der har skabt det hele og derefter ladet os klare os selv.

  eller

en svag Gud 

(det onde oftere stærkere end det gode)


Derfor  ville jeg ikke have noget med ham at gøre mere!

 

Efterfølgende kan det nok virke noget krukket,

 men det var nogenlunde sådan jeg tænkte!

 

I 1975 mødte jeg Kirsten, som jeg blev gift med året efter.

Hun har siden trofast stået ved min side i alle livets forhold.

 

Da jeg var omkring de 30, begyndte jeg at interessere mig for åndelige emner

og læste bl.a. bøger om nærdødsoplevelser og reinkarnation.

 

Jeg købte bl.a. bogen ”Livet efter livet” af Raymond Moody,

og lånte  bogen ”20 tilfælde, der tyder på reinkarnation” af Ian Stevenson.

 

Efter at have sat mig mere ind i disse emner,  bl.a. ved at læse masser af bøger,

begyndte jeg i perioden 1979-81 igen at tro på en kærlig og retfærdig Gud.

Her har Martinus  med sit evige verdensbillede været en god hjælp gennem årene.

 

-----

 

Har i øvrigt en anden hjemmeside:

 

Maria vender tilbage

 

og nej,

jeg er ikke blevet katolik

 

og ja,

jeg er stadig medlem af folkekirken!

 

--------

 

Jeg har i øvrigt fuld forståelse for at nogen

vil føle sig såret og det beklager jeg dybt.

 

-----------

 

Jeg vil på disse sider gerne dele nogle af de tanker med andre.

  Jeg beroliger i øvrigt mig selv med, at det er frivilligt at besøge dem.

 

.....................

 

 Men skulle nogle komme på besøg ved et uheld

og synes det er det rene vrøvl de læser,

må de så bare fremover sikre sig,

at de ikke igen besøger adressen:

"www.detevigeliv.dk"!

 

 

 venlig hilsen!

 

 Jørn Dalskov