Symbol 36 © Martinus Institut 1981

 27-02-2021
 
Det evige livs struktur
 
 
 
1.  Hvorledes tiden og rummet opstår
 
Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende.
 
Det har aldrig nogen sinde begyndt og vil aldrig nogen sinde ophøre med at eksistere.
 
Dets jeg og dets primære overbevidsthedsprincipper er evige, uforanderlige realiteter, ligesom den ved disse realiteter frembragte skabelses- og oplevelsesproces også er en evig uophørlig foreteelse.
 
Resultatet af denne skabelsesproces er selve livets skabelse og oplevelse. Igennem denne evige skabelses- og oplevelsesproces bliver de levende væseners psykiske og fysiske organer og legemer til.
 
Men ved denne nævnte skabelsesproces kan evige objekter umuligt skabes.
 
Alle skabte objekter kan umuligt blive til uden at være begyndelse og afslutning underkastet.
 
Og da den materie, de består af, er underkastet forvandling, idet materie ikke kan eksistere uden at være bevægelse af en eller anden art, der igen er det samme som forvandling, kan et skabt objekt ikke beholde sin form eller struktur.
 
Denne vil uundgåeligt gå i opløsning. Og den skabte ting vil derfor få en afslutning, ligesom den fik en begyndelse.
 
Den vil uundgåeligt ophøre. Men derved opstår det, vi kalder "tiden" og "rummet".
 
 
2.  Hvad er tid og rum?
 
Når en ting har en begyndelse og en afslutning, viser det sig, at den dermed danner et afsnit af evigheden, vi udtrykker som dens "alder", der igen er det samme som tid.
 
Tid udgør altså det samme som begrænset evighed.
 
Men når den skabte ting har begyndelse og afslutning, er den også et udsnit af uendeligheden.
 
 
Den bliver derved det samme som en begrænset uendelighed.
 
En sådan begrænset uendelighed er det samme som det, vi kalder rummet.
 
Alle skabte foreteelser er således en begrænset evighed i tid og en begrænset uendelighed i rum. Og vi udtrykker derfor de skabte ting som tids- og rumdimensionelle.
 
 
3.  Hvorledes evigheden og uendeligheden kommer til syne i tids- og rumdimensionelle eller skabte ting
 
Selv om skabte ting udgør et tidsrum, repræsenterer de, som nævnt, stadig evigheden.
 
Men selv om f.eks. et sekund er udtryk for et bestemt tidsrum, viser en kosmisk analyse, at dette lille tidsrum rummer uendeligheden i tid, der jo er det samme som evigheden.
 
Dette lille sekund består jo af to halvdele.
 
Hver halvdel består igen af to halvdele, der hver især atter består af to halvdele og således fortsættende i al evighed. Hvad er da det, vi kalder et "sekund"?  –
 
Det er en skabt foreteelse, ved hvilken evigheden kan komme til syne for sanserne i form af tid.
 
Akkurat på samme måde forholder det sig med alle andre eksisterende skabte ting.
 
De er ligeledes alle uden undtagelse foreteelser, ved hvilke uendeligheden kan komme til syne i form af rum, idet et hvilket som helst rum er ligeså deleligt som et sekund.
 
Således bliver evigheden og uendeligheden til kendsgerning ved de skabte tings tilsynekomst i form af tid og rum.
 
© Martinus Institut 1981

 

 Læs videre

her