redigeret og opdateret 03-11-2021


  Parringsakten eller Guds ånd i mørket


 510. Hvordan går det til, at man bliver født af to forældre? Ja, det sker i kraft af de bølgelængder, der gør sig gældende ved undfangelsen, som vi skal se på dette symbol. Når to væsener udløser denne kærlighedsakt, denne seksuelle akt, som skaber befrugtning, så sker det på den måde, at de kommer i en slags salighedstilstand.


Denne vellystfornemmelse er en salighedsenergi (indigo farve). Det er en åndelig energi. Den er af samme bølgelængde som det rige, jeg kalder salighedsriget. Derfor får de to væseners salighedsenergi forbindelse med et diskarneret væsen, som er modent til at skulle inkarnere på jorden. Når de to væsener i den seksuelle akt kommer i denne affekt, kan de komme på bølgelængde med et sådant væsen.

Hvis deres særlige affekt er på bølgelængde med dette væsens tilstand, kan der komme en forbindelse i stand, således at det bliver knyttet til de to forældre igennem faderens sæd og moderens ægcelle.


      Dette væsen bliver knyttet til to forældre, dels for at de skal beskytte det, indtil det kommer til skelsår og alder på det fysiske plan, og dels fordi det er nødvendigt, at det kommer til at gennemgå denne repetitionsproces, der er en slags kort gennemgang af hele den udviklingsproces, det oprindeligt har gennemgået igennem millioner af år. Der er det så vidunderligt, at denne proces kan finde sted i moderlivet.
     

I moderlivet er der lavet betingelser for, at et sådant lille væsen fra en ganske mikroskopisk tilstand kan løbe igennem en hel masse stadier, helt frem til det stadium, hvor det nu er nået i udviklingen. Det løber det igennem på nogle få måneder, og så kan det føres frem til at begynde det nye liv der, hvor det slap i sidste liv.

Det er jo en guddommelig anordning, at det ikke behøver at gennemleve denne vældige proces igen, men at det kan tage det med sig ved at gennemleve det ved en hurtig repetition.
     

Det var kun hovedprincippet i denne tilstand. Nu vil man måske spørge, jamen når der er tale om kunstig befrugtning, så kommer denne ekstase da ikke til at finde sted. Det ændrer ikke sagen. Men selvfølgelig ændrer det noget, fordi denne kunstige befrugtning er unaturlig.

Det er unaturligt, at denne salighedstilstand ikke skal finde sted. Det er også unaturligt, at den hos mange mennesker allerede er så ødelagt, at de ikke kan udløse den seksuelle akt med den rigtige salighedsfornemmelse.

Der er mennesker, der er perverse, der er sadister, og der bliver det til det modsatte, der bliver det jo en skrækkelig ødelæggelsestendens.


      Med hensyn til den kunstige befrugtning: Jo, de kan nok befrugte dem nogle enkelte gange. Men disse væsener, der er blevet til ved kunstig befrugtning, taber efterhånden deres evne til at forplante sig.

Det vil være kedeligt for menneskene at opdage, at denne evne ikke kan bestå på denne måde. Det kan lykkes nogle generationer frem, men så vil denne evne degenerere og forsvinde.

Den kunstige befrugtning kan ikke føres frem til at blive en fundamental tilstand, hvilket jo også ville være skrækkeligt.

Man laver navnlig kunstig befrugtning på dyrene, og jeg synes, at det er forfærdeligt at berøve dem denne vellyst, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på, men blot fremhæve, at det er unaturligt.


      Det naturlige er, at denne vellyst skal være en kulminerende sympati fra begge parter. Det skal være noget af det højeste, de to kan opleve sammen, og derved bliver der så mulighed for, at et diskarneret væsen kan inkarnere.


      Man kunne også spørge, hvad nu med fosterfordrivelse? Ja, det er selvfølgelig unaturligt. Der kan kun være et tilfælde, hvor man kan sige, at det kan være forsvarligt eller rigtigt at anvende fosterdrab. Det er der, hvor det gælder moderens liv.

Hvis lægen siger, at moderen vil dø, så må hun vælge. Hun er måske mor til flere andre børn, husmoder i et hjem, og så er det bedre, at det lille foster dør, end at en sådan moder dør.

Det lille foster lider ikke så meget, og det kan hurtigt komme tilbage igen. Men i andre tilfælde, hvor det drejer sig om fattigdom og den slags ting, da ville det være skrækkeligt at indføre love, der berettiger til at udføre fosterdrab.


      Men det er begrænset, hvad man kan forlange af menneskene. Den seksuelle drift er vokset mere frem, den vokser nemlig noget i forhold til deres åndelige udvikling. Man kan ikke forlange, at menneskene ikke må have den drift, at de ikke må udløse denne akt, uden at det skal være i forplantningsøjemed.

Derfor har intelligensudviklingen da også medført, at man nu har fundet midler, ved hvilke man kan forebygge graviditet. Det eneste, der tænkes at være det rigtige, det er at forebygge. Jeg mener, at to mennesker, der ikke kan give et barn et ordentligt hjem og en ordentlig opdragelse, så det kan være lykkeligt og glad, bør ikke bringe et barn ind i deres forhold.