Visdomsriget

 

 Visdomsriget. Væsenernes materialisation og dematerialisation som en viljesakt

363. Vi har altså her set, at det rigtige menneskerige efterhånden kommer til at afvige meget fra det jordiske. Dets udvikling går i retning af at blive mindre og mindre fysisk både hvad legemsbygning og fremtræden angår. Men med denne ny tilstand er det allerede begyndt at afsløre en endnu højere liggende væsenstilstand.

 

Ligesom det rigtige menneskerige begynder at skygge ind i dyrets eller det jordiske menneskes tilstand, således begynder et endnu højere rige at skygge ind i det rigtige menneskes tilstand i den sidste halvdel af dette væsens spiralzone. Da "intelligensenergien", som symbolet viser, kulminerer i dette rige, har jeg kaldt det for "visdomsriget". Og vi er hermed nået frem til en zone, hvor den fysiske verden begynder at fortone sig bagude. I dette spiralens fjerde rige er al materie blændende intellektualitet. De groveste eller mest fortættede materier her er "fysiske tanker". Vi er nu i en verden, hvor selv lufternæringen er ophørt, og væsenets ernæringskilde udelukkende er ren tankematerie, suppleret med den umådelige kærlighedsatmosfære, der uvægerlig må være en følge af den livslovenes totale opfyldelse, der her i intellektualitetens hjemstavn og kulminationszone absolut kun kan være herskende.


      Væsenernes manifestationslegemer er her kun holdt sammen ved bevidst tankekoncentration. De "materialiseres" og formes udelukkende efter de givne situationer, i hvilke de skal tjene deres ophav, og "dematerialiseres" eller opløses så snart disse situationer er forbi.


      Væsenet er altså her så frigjort af materien eller er denne så overlegen, at den tidligere nævnte "synliggørelse" og "usynliggørelse" ikke alene er en hovedfaktor i væsenets tilværelse, men den er også blot en viljesakt. At "vise" sig for sine venner er her ikke en tung og besværlig formalitet således som i den fysiske verden, hvor væsenet undertiden må bringe sit fysiske legeme, der er en tung, fortættet materiemasse, over have og lande, tusinder af mile hen til det sted, hvor det skal vise sig personligt synligt. Her i intellektualitetens hjemstavn eksisterer afstande ikke, og der er derfor her heller ikke noget der hedder "at rejse". Væsenets manifestationslegeme bliver kun "materialiseret" eller synliggjort i interesseøjeblikket på basis af væsenets ønske eller vilje til fordel for udøvelsen af tankeudvekslingen mellem det selv og den eller de, med hvem det vil korrespondere.


      Når det jordiske menneske skal vise sig personligt for et andet væsen, må det fortrinsvis være i rum sammen med dette væsen og må derfor bringe sit legeme til dette rum. Dette gælder ikke for "visdomsvæsenet". I dette væsens verden er som nævnt alle afstande fjernet, og væsenerne er således på en måde i "samme rum". De behøver derfor ikke "at rejse" for at "vise sig personligt" for hverandre. De behøver derimod blot at "komme på samme bølgelængde", hvilket i dette tilfælde vil sige en bestemt sympatisk mental kontakt. Dette sker ved en tankekoncentration eller en særlig bestemt viljesakt, og væsenerne bliver synlige for hverandre, kan høre, se og føle hinanden, ganske uafhængig af afstande. Væsenernes tilsynekomst for hverandre her er altså i realiteten ikke baseret på en afstandsforvandling således som i den fysiske verden, men derimod på en tilstandsforvandling.

© Martinus Institut 1981

 

Læs videre her

 

 

fra

 

Martinus:

Livets Bog bind 2