"Fårene og bukkene"

 

 

 

uddrag af bl.a. artiklen:

Dommedag

af

Martinus

 

 En dybtgående artikel  med forklaring på:

 

 "Dommedag", "Verdens ende",

"De sidste tider"

og

"Fårene"  og "Bukkene"?

 

Dette ud fra Jesu tale:

 

 

Bibelen

Det Nye Testamente

Matthæus kap. 25:

 

vers 31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham,

da skal han tage sæde på sin herligheds trone. vers 32

Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem

som en hyrde skiller fårene fra bukkene

vers 33  fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.....

(Matthæus kap. 25 vers 31-33)

 

Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

(Matthæus kap. 25 vers 35)

 

Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

 

-----------------------

 

Martinus:

 

For at forstå "Dommedagen"s mission og sande analyse er det naturligvis en forudsætning, at man forstår, at ethvert væsens nuværende fysiske jordliv kun udgør et enkelt led i en uendelig kæde af liv, som det samme væsen har oplevet, og at det således befinder sig midt inde i en evig tilværelse

I de Jordliv, der er gået forud for det nuværende liv, har det ved sin væremåde skabt årsagerne til sit nuværende liv, eller ved sin væremåde skabt årsagerne til sin nuværende skæbne, ligesom det ved sin væremåde i sit nuværende liv skaber årsagerne til den skæbne, det vil få i sit fremtidige Liv. Set fra denne synsvinkel bliver der mening i "Dommedagen"s problem.

 Igennem loven for tiltrækning og frastødning organiseres hele den guddommelige administration og skabelsesmetode. Det er denne Lov, der bevirker, at hunde føder hundehvalpe, katte føder kattekillinger, og at mennesker på samme måde bliver født hos mennesker.

 Men det er ikke alene paa fødselsområdet, at denne lov er bestemmende. Det er også den, der ligger til grund for den gamle realitet, "krage søger mage" og "lige børn leger bedst". Den betinger således, at beslægtede arter søger beslægtede arter. Som følge heraf vil den samme lov i livet også bevirke, at mennesker paa samme trin i udviklingen fortrinsvis søger hinanden, bliver tilhængere af de samme partier, politiske såvel som religiøse.

 I denne udskillelse i partier, sekter og samfund begynder vi allerede at kunne skimte en ren materiel tilsynekomst af de to grupper: "Fårene" og "bukkene". Dette vil igen sige, at mennesker med tilbøjelighed for samme moralske anskuelser, samme mentalitet og væremåde, mere og mere bliver koncentreret sammen i grupper.

 Disse grupper, i deres mest fundamentale Form, er nationerne. Hver enkelt nations Individer har altså noget i deres mentalitet, der er beslægtet med de øvrige individers mentalitet i samme nation. Det er dette, der har bevirket, at de er blevet født i samme rige.

 Men bag nationerne finder der også en gruppering sted. I denne bliver nationerne skilt ud fra hverandre i to store Grupper. Det er disse to grupper, der er "Dommedagen"s "Får" og "Bukke".

 Den ene Gruppe udgøres af nationer, der endnu sværger til sværdets magt, nationer, hvis befolkninger endnu ikke i tilstrækkelig grad har fået udlevet krigens uhyrligheder, men i blind iver hylder "magtprincippet" i stedet for "retsprincippet". For disse Væsener er "magten" "retten".

Den anden gruppe udgøres af nationer, hvis befolkninger har udlevet krigen, væsener, der i tilstrækkelig grad har fået erfaringer nok for krigens tåbelighed. For disse Væsener er "retten" "magten". De udgør "Fårene" ved den "højre Side".

 Dog vilde disse Væsener være uhyggeligt stillede, hvis der indenfor deres Gruppe ikke eksisterede en serie væsener, der endnu kan hylde sværdprincippet, thi da vilde den førstnævnte gruppe helt undertrykke og lemlæste den sidstnævnte. Men disse, indtil en vis grad militært indstillede mennesker, danner ligesom et værnende skjold eller panser for gruppens kerne, der jo består af væsener, i hvis mentalitet krigen er ganske bandlyst.

Når der således i den "højre side"s gruppe kan eksistere krigsvæsener, så skyldes det den omstændighed, at de i det store og hele afviger fra den "venstre side"s væsener derved, at de hovedsagelig kun er indstillede på at bruge sværdet i forsvaret for virkelige internationale, fredsbefordrende Idealer, hvilket absolut ikke kan siges at være tilfældet med den anden gruppe, der udelukkende kun bruger sværdet i nationale, egoistiske foreteelsers tjeneste, selv om de også ynder at påberåbe sig at "kæmpe for freden".

Men det passer jo også godt med "Dommedagen"s profeti. Det er jo denne Gruppe, der i så høj grad påberåber sig at have hjulpet Verdensgenløseren, hvilket vil sige: kæmpet for Fredsidealerne, skønt de i virkeligheden ikke har skabt andet end ufred. De mord, drab og lemlæstelser, de ved deres krigsidealer afstedkommer, gør de jo direkte imod de virkelig kristne Idealer. Det er denne gruppe, der skal gå frem til "evig pine".

Her må man erindre, at da Biblen ikke i særlig grad er baseret på at give menneskene oplysninger om "reinkarnationen", har man ikke noget som helst begreb om en kommende ny timelig tilværelse. Som Følge heraf vil alt, hvad der henfører til tilværelsen udenfor det nuværende fysiske liv, blive udtrykt som – "evigt". Naar der berettes, at den "venstre side"s Væsener skal gå bort til "evig pine", vil det i virkeligheden kun sige det samme som, at de skal gå over til virkningerne af deres nuværende dræbende væremåde i en ny fysisk tilværelse.

Når den "højre side"s væsener, hvis væremåde jo er udtrykt som den højeste grad af beskedenhed, idet de jo var så vant til at give og hjælpe, at de slet ikke havde lagt mærke til, at de dermed havde hjulpet verdensgenløseren, skal gå ind til "evigt liv" "det Rige, som var dem beredt" o. s. v., så vil det sige, at deres skæbne ogsaa ligger i en kommende ny fysisk tilværelse, hvor de vil komme til at høste virkningerne af deres nuværende kærlige eller udviklede væremaade.

© Martinus Institut 1981

 

Læs hele artiklen her:

Dommedag

 

----------------

 

Krist og antikrist

 

af Martinus

 

Gudløshed og materialisme

Verdensgenløsningens opgave for menneskene her i det tyvende århundrede er denne, med kosmiske analyser at underbygge deres religiøse instinkt eller talent og dermed deres Gudsbegreb. Thi hvis ikke nævnte begreb bliver mere end et uintellektualiseret postulat eller dogme, man skal tro på, får det ingen som helst værdi for fremtidens mennesker. Ja er det ikke allerede nu værdiløst eller uden interesse for mange inden for de nu opvoksende generationer? –

 

Vi ser allerede, hvorledes store dele af jordens befolkning kommer bort fra deres kristne tro, bliver irreligiøse og lever mere og mere på materialistiske anskuelser. Med denne vandring bort fra lyset kommer man mere og mere til at docere politik og væremåde på den fejlagtige opfattelse eller overtro, at alle religiøse begreber såsom opfattelsen af en Guddom, opfattelsen af reinkarnation og karma, opfattelsen af bønnens princip er naturstridige opfattelser, hvis tilhængere betragtes som overtroiske og primitive.

 

Vi har allerede i dette århundrede gentagne gange set gudløse, brutale og magtsyge diktaturer opstå. Og vi har set hvorledes disse med deres førere eller diktatorer og folk havnede i en så kulminerende mørk skæbne, lidelser, nød og elendighed, at den kun kan udtrykkes som "Helvede". Sådanne diktaturers parole: tyranni, tortering, koncentrationslejre, raceudrydning, gaskamre, magtsyge og selvdyrkelse er således absolut ikke vejen hverken til lys, kultur eller fred på jorden.

 

Antikrist

Det er ikke særligt lyse perspektiver, der her oprulles, men de er ikke desto mindre allerede for længst blevet til realistiske kendsgerninger her på vor lille klode. Så Biblen havde ret der, hvor den bebudede svære tider for religionerne og de religiøse mennesker omkring "de sidste tider". Er ikke alle disse moderne, mod de evige fakta kontrære eller religionsforfølgende indstillinger, bebudet menneskene i form af [slut på side 103] "Antikrist".

 

Tror man antikrist blot ville være en eller anden lille religionsfornægter et eller andet sted henne i det eller det land? – Nej, antikrist er en tankesfære, der er lige modsat den hellige ånd. Ligesom den hellige ånd er en bevidsthedstilstand, der består af de tanker, der er verdensstrukturens, Guddommens og det levende væsens allerhøjeste kosmiske analyse.

 

Således er antikrist lige akkurat den bevidsthedstilstand, derbestår af de tanker, der udgør væsenets kosmiske død eller den mentale tilstand, der totalt er behersket af selviskhed og den heraf følgende magtsyge, ærgerrighed, forfølgelse og nedsabling af alt og alle, der udviser selv de mindste tendenser til at være en hindring for denne syge eller abnorme tilfredsstillelse, der allerede nu har kostet millioner af mennesker liv og førlighed og lagt en overordentlig stor del af verdenskulturen og dens goder i ruiner.

© Martinus Institut 1981

 

Læs resten af artikel:

 Antikrist

 

 

 

------------------

 

 

Naturen vores læremester

 

 

 fra artiklen:

Moralsk uddannelse

 

af Martinus

 

 

 

Vi er ved at opleve vor moderne civilisations undergang og skabelsen af en ny kultur

 

"Moralsk uddannelse" er et emne, alle i særlig grad kan have brug for. Vi befinder os midt i en periode, hvor vi er i færd med at forandre os fra en kultur til en anden. Hver kultur har sin særlige moral, sine særlige forskrifter, som efterhånden bliver udlevede, bliver forældede, hvorved samme kultur degenererer og går til grunde. Vi har således gennem historien set, den ene kultur efter den anden gå under. Og nu er vi ved at opleve vor egen moderne civilisations undergang.

Vi er ved at gå fra den gamle kultur og ind i en ny. Denne nye kultur er begyndelsen til det "rigtige menneskerige". Vi forandrer os stadig fra den ene dag til den anden. Naturen bliver efterhånden vor eneste og mest sande læremester. Naturen viser sig nemlig at være bevidsthedsenergi, afslører en intelligensmæssig påvirkning af, eller henvendelse til os, der langt overgår den påvirkning, vi ellers er ude for fra vore medvæseners side, og bliver således den eneste virkelige og sande præst.

Og desto før man kommer til forståelse af, at der gennem naturens umådelige kræfter og virkemidler afsløres planmæssighed eller intelligens, jo bedre er det, thi desto før kommer man til erkendelse af, at der eksisterer en Guddom bag det hele, thi intelligens kan umuligt eksistere uden at være identisk med en egenskab ved et levende væsen.

Udviklingen af denne erkendelse befordres altså af den daglige oplevelse af lidelse, sorg og ulykke såvel som af velvære, glæde og lykke i forbindelse med teoretisk undervisning og vejledning fra erfarne ældre medvæsener i livet. Og det hele bliver således tilsammen en eneste stor "moralsk uddannelse" af væsenerne. [slut på side 143]

 

© Martinus Institut 1981

 

Læs resten af artikel:

Moralsk uddannelse