Det evige verdensbillede

 

 Det levende væsen, Den evige Guddom og de evige Gudesønner*


Resumé:

Symbolet viser verdensaltet i sin helhed. Verdensaltet udgør et levende væsen, nemlig Guddommen.

 

Guddommen fremtræder som et treenigt princip bestående af jeget, skabeevnen og det skabte.

Guddommen rummer alle eksisterende levende væsener, gudesønnerne.

 

 

Hver gudesøn udgør det samme treenige princip og derfor symboliserer symbolet tillige hvert enkelt væsen.

Guddommen og gudesønnerne lever i en evig vekselvirkning.

Da alle eksisterende levende væseners skabe- og oplevelsesorganer

tilsammen udgør Guddommens skabe- og oplevelsesorgan,

viser det sig her som virkelighed, at Guddommen er allesteds nærværende, almægtig, alvis og alkærlig.

Verdensaltets grundtone er kærlighed.

 

Centrale detaljer i symbolet:

Det hvide felt i midten symboliserer X1 eller makrojeget, og de små hvide

felter ude ved randen symboliserer mikrojegerne.

Makrojegets markering i form af en sekskantet stjerne symboliserer, at dets manifestation og oplevelse sker gennem seks forskellige bevidsthedstilstande, hvilket vil sige en for hver grundenergi..

© Martinus Institut 1981

  *"gudesønner" eller "gudesønner og gudedøtre". (jd)
 

 

Se og læs hele forklaringen på symbolet her:

Symbol nr. 11

 

Læs Martinus’ egen symbolforklaring:

Det Evige Verdensbillede, bog 1 online.

 

Det evige Verdensbillede 1-5 (bøger)

 

"Et af de symboler, der gav mig flest spekulationer, var
det, der i dag bliver kaldt »hovedsymbolet«. Jeg måtte
udføre adskillige udkast og skitser, før alle detaljer var kommet
på plads.
Da jeg en dag stod ved mit tegnebord og lagde sidste
hånd på dette symbol, blev jeg klar over, at jeg ikke var
alene. På hver side af mig stod en hvidklædt skikkelse, en
»åndelig mester«. Helt tavse og passive stod de en stund
med korslagte arme og betragtede symbolet.
Så nikkede de og forsvandt igen.

Men fra den dag mærkede jeg, at jeg havde hele den
åndelige verdens sympati og støtte."

(fra bogen: Martinus' erindringer s. 82)

 

"Mesteren Koot Hoomi fulgte interesseret Martinus' arbejde
med livsmysteriets løsning. Dette var dog kun af interesse, ikke
for at hjælpe og ikke af jalousi. Martinus ved dette, fordi han ved
flere tilfælde, når han arbejdede ved skrivemaskinen, fornemmede
Koot Hoomis nærværelse og "så" hans iagttagende ansigt bag sin
skulder."

(fra Per Thorells dagbog "Testamentet" s. 98 )

 

-----

 

Det levende verdensalt eller Gud


Verdensaltet består af myriader af levende væsener, der tilsammen udgør ét eneste altomfattende levende væsen.

Martinus forklarer, at dette helhedsvæsen er Gud.

Gud er ikke uden for noget, og intet væsen kan være uden for Gud.

At føle sig forladt af Gud er for nutidsmennesket en almindelig sindstilstand, men kosmisk set er vi alle altid en del af Guddommen.

Alt, hvad vi møder i livet, er aspekter af Gud, og vores forhold til Gud er

ikke længere afhængig af religioner,men bliver mere og mere en personligt

oplevet dialog.

 

Bønnen
I det gudsbillede, Martinus beskriver, er der i den åndelige verden væsener,

som er indstillede på at hjælpe os igennem de lidelser og problemer, som

skabes af vores uvidenhed om livslovene.

Han betoner, at bønnen i fremtiden vil blive en videnskab.

Den personlige dialog med Gud i form af livets oplevelse i hverdagen og i

form af den indre samtale gennem bøn, forvandler gradvist oplevelsen af det

daglige liv til en både meningsfuld og

kærlig undervisning og underholdning

 © Martinus Institut 1981

Introduktionsbrochure 

(download eller få sendt)