En ny verdensepokes fødsel

oprettet 27-09-2025

Martinus' 87-års takketale

Hvad er sandhed?

1. Tak for det ocean af tak, som jeg har fået!

Først må jeg igen sige tak! Jeg har jo fået et sådant ocean af tak, som jeg slet ikke synes, jeg har til gode. Det, jeg har lavet, er jo udtryk for min hobby, om jeg så må sige. Den største del af mit liv har jeg haft den glæde at få lov til at give disse analyser og tale Guds sprog til menneskeheden. Det har opretholdt min tilværelse og bevirket, at jeg har haft et dejligt liv. Når jeg ser tilbage, ser jeg et ocean af venner hele vejen, og der er ikke blevet færre at dømme efter i aften.

I en anden tale blev der sagt, at tak er det bedste, man kan give, og jeg kan heller ikke give andet end at sige tak. Hvis jeg skal takke på anden måde, må det være med de analyser, som jeg er blevet sat til at give menneskeheden.

2. Verdenssituationen

Menneskeheden er i dag i en situation, hvor den har påbegyndt en kulturændring, der er den største, der nogensinde er forekommet på jorden. Moseskulturen er en vældig stor verdenskultur, og den er stadig herskende den dag i dag. Moseloven ligger bag hele systemet, bag de juridiske love og hele den materielle verdens styrelse. Men kristendommen er så kommet ind i verden, og den er begyndt at gøre sig gældende, så vi nu står imellem to store verdensepoker.

Den epoke, som vi er vant til at leve i, og som vi igennem historien kan se tilbage på, er i forfald. Den er ved at gå i stykker på alle leder og kanter. Det gælder både i pengesager og i mange andre materielle foreteelser, som ellers har været kulturfaktorer. Det ses ved, at Guddommen har ført menneskene frem til deres nuværende stadium ved to store principper. Først blev de ført igennem dyreriget og frem til menneskestadiet og nu videre frem til det sidste stadium, hvor der er det højeste mørke, der kan præsteres. Menneskeheden kan i dag præstere det højeste djævelskab, man overhovedet kan tænke sig. – Det er selve kulminationen af mørket. – Men det skal man ikke blive forskrækket over, for det er noget, der er nødvendigt. Det er modsætningen til det kolossale lys, som mennesket er beregnet til at skulle opleve.

3. Guds skabelse af mennesket

Ifølge Bibelen sagde Gud: "Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse".

Denne sætning vibrerer over alt, den vibrerer igennem stormens susen, igennem havets bølger, den vibrerer igennem krigene, og den vibrerer igennem alt, hvad der foregår. Det er Guds skabelse af mennesket i sit billede. Det har menneskene ikke tidligere kunnet få fortalt, men nu er tiden kommet, da de skal komme til at lære den virkelige sandhed at kende. Sandheden er, at alle levende væsener på jorden i virkeligheden er mennesker på forskellige stadier. Man må forstå, at der ikke er nogen første begyndelse.

At "Gud ville skabe mennesket i sit billede", er kun begyndelsen til en epoke. Når Bibelen fortæller om Guds skabelse af Adam, er der ikke tale om en absolut begyndelse. I den ny verdenskultur vil man igennem de kosmiske analyser komme til at se, at hele verdensaltet er opdelt i spiralkredsløb, det vil sige store udviklingsafsnit, inden for hvilke menneskene kommer til at opleve det største mørke for derigennem at få den erfaring, der skal til for siden at kunne opleve det højeste lys.

Evigheden er opdelt i kredsløbsperioder, og det nuværende spiralkredsløb tog sin begyndelse med skabelsen af først Adam og så af Eva og så videre frem, som det fortælles i Bibelen. Det skal jeg ikke nærmere komme ind på, men derimod på skabelsen af mennesket i Guds billede, som menneskene ikke har forstået, og som de heller ikke har kunnet bringes til at forstå, fordi de ikke har haft mentalitet til det. De tror, at de kun har ét liv. Når de ser et lille barn komme til verden, da mener de, at det aldrig har levet før. De mener, at det må være et nyt menneske, der er blevet til i moderlivet. Men det er denne store vildfarelse, som menneskene vil få opklaret, og som også i stor udstrækning allerede er opklaret i form af reinkarnationen.

4. Kristi udtalelser om reinkarnation

Da Kristus forklarede Nikodemus, at ingen kunne komme til Guds rige uden at blive født på ny, sagde Nikodemus: "Jamen, kan en gammel mand igen komme ind i moders liv?" – Kristus svarede med stor patos: "Sandelig, sandelig siger jeg dig, uden nogen bliver født på ny af vand og ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige". Hvad mon det vil sige at blive født på ny af vand og ånd? – Ja, vi består jo af vand og ånd. Vi har et fysisk legeme, der hovedsageligt består af vand, og vi har vor bevidsthed, der er ånd. Hvis ikke vi fik en ny bevidsthed og et nyt legeme, ville vi ikke kunne udvikle os frem til det færdige stadium, som er mennesket i Guds billede.

Hvad er så Guds billede? – Guds billede er Guds væremåde, og Guds væremåde er alkærlighed. Det er den, der er det store mål med menneskene. Når vi ser på et menneske, der kommer til verden som et lille barn, ser vi, at det endnu ikke er færdigskabt og har mange fejl. Når det engang skal dø, vil der stadig mangle meget, og det vil heller ikke være færdigt. Når man regner med, at mennesket skal blive et alkærligt væsen, mangler der meget. Selv om mennesket måske nok har udviklet nogle gode sider, har det endnu mange unoder.

Vi ser tydeligt, at troen på ét liv ikke kan forklare tilværelsen. Kristi lære var kun for mennesker, der ikke kunne læse og skrive. Det var kun for mennesker, der ikke kunne fatte ret meget. De var nødt til at tro på et menneske i form af en verdensgenløser, da de ikke selv kunne læse og forstå ret meget. Men når dette væsen sagde noget, måtte det være rigtigt, og så måtte man tro på det. Sådan er det ikke i dag, nu kan menneskene godt læse, skrive og tænke selv. De er nået mægtigt langt.

5. Forsvars- og angrebsprincippet i Guds smeltedigel

I den store skabelse, som Gud påbegyndte i den nuværende spiral, er menneskene nu nået så langt frem, at de er kommet til at skulle standse brugen af de to vigtige principper: forsvarsprincippet og angrebsprincippet. Igennem disse to principper, der jo var af Guds smeltedigel, skabte Gud dyrets udvikling og dernæst menneskets udvikling.

Det er tydeligt at se, at dyrene handler automatisk, de bestemmer sig ikke. De har en organisme, der i sig selv er et krigsredskab eller et mordvåben. Nogle har et redskab, der er en camouflage, der enten kan bruges som lokkemiddel eller som beskyttelsesmiddel, mens andre har vældige kræfter og tænder osv. Alle i dyreriget har en organisme, der er et krigsredskab, og det har Forsynet en hensigt med. Det er jo nødvendigt med et krigsredskab, fordi dyrene skal leve af at æde hinanden. I stor udstrækning er det jo princippet i det primitive dyrerige at leve af hinandens organismer eller at være i krig med hinanden for at kunne overleve.

Men hvorfor vil Gud da have det sådan? – Hvorfor skal dyrene være i krig med hinanden? – Det er da underligt! – Kan Gud ikke lave mennesket i sit billede uden dette? – Nej, det kan Gud ikke! – For at forstå, at Gud ikke kan lave det på anden måde, må vi først se på det væsen, der allerede har gennemløbet hele spiralen og er nået frem til en degenereret livstilstand ligesom Adam. For at skabe en helt ny bevidsthed til Adam måtte Gud først danne et legeme af ler, som der står i Bibelen. Udviklingen af bevidstheden i det begyndende væsen kunne kun ske ved en drastisk påvirkning udefra. Til at begynde med havde dette plantevæsen jo ingen hjerne og måtte derfor udsættes for noget, der virkelig virkede ind. Det med at spekulere kom først langt senere i dyreriget, hvor det som dyr skulle leve i den mørkezone, som absolut er noget, der hører med til Guds skabelse af mennesket. Men sådan skulle det ikke blive ved med at være. Dyret udviklede sig frem til at få en menneskelignende organisme med oprejst gang. Det fik sine forben fri, og de blev omdannet til hænder. Kroppen blev neutral. Menneskevæsenet stod frit og kunne nu selv skabe sine redskaber. Det kunne nu lave krigsredskaber, og efter Guds befaling fortsatte væsenet helt op dertil, hvor mennesket står i dag med forsvarsvåben, der er millioner af gange stærkere, end det er nødvendigt for at overleve.

6. Forsvars- og angrebsprincippet går mod sin slutning

Det vil altså sige, at nu er menneskeheden blevet så dygtiggjort i at skabe mordvåben og bruge det dræbende princip, at det er helt kommet uden for al logik. Forsvarsprincippet og angrebsprincippet var logiske for dyrene og de ufærdige mennesker, der kun brugte dem der, hvor det var nødvendigt for at opretholde tilværelsen. Det var også nødvendigt med forsvar og angreb for at få den erfaringsmasse, der gav visdom. Visdom er nemlig erfaringen af oplevelse af mørket.

Menneskene er nået frem til at have en voldsom evne til at myrde og dræbe, men nu har det ikke noget at gøre med det nødvendige forsvar eller angreb. Der er ingen logik i det, man myrder og dræber uden anledning. I avisen læser man, at en mand sidder og fisker ganske roligt, og så kommer der en mand og skyder ham ned. En anden mand kommer ind i Nykøbings gader, hvor nogle mennesker kommer gående, og så han går hen og stikker en mand ned. Og gør folk ikke også det samme ude i verden? – Ja, hvad sker der ikke? – Er der ikke mange mennesker, der er så forvirrede, at de i deres seksuelle perversiteter er gået over til at dræbe?

Hvad vil det alt sammen sige? – Det vil sige, at den verdenskultur, der er baseret på angreb og forsvar, nu går imod sin slutning. Denne slutning blev bestemt af Gud, da Jesus blev korsfæstet [Martinus bliver meget rørt og bevæget]. Da blev det vist menneskene, hvordan man skulle være i fremtiden.

Til verden blev sendt verdensgenløseren Kristus, der var et menneske i Guds bevidsthed. Han var et færdigskabt menneske, ligesom menneskene nu skal blive færdigskabte. Han var en model for menneskene, og han skulle vise, hvad der var målet, og det viste han på korset. Han skulle vise dem, at man kan tilgive sine fjender, at man kan vænne sig af med at forsvare sig.

Menneskene skal efterhånden holde op med at forsvare sig, fordi det ikke længere er nødvendigt. Nu har man fået forstand og evne til at kunne modtage højere begavelse og højere åndelige kræfter i bevidstheden. Menneskene skal nå frem til at få kosmiske glimt og senere til at få kosmisk bevidsthed.

7. Verdensgenløseren Kristus

For 2000 år siden vandrede et væsen fra en overjordisk tilværelse rundt på jorden iklædt et almindeligt fysisk menneskelegeme. For ham var det faktisk en slags rumdragt, som han var nødt til at være i for at kunne være sammen med menneskene og udføre de handlinger, han skulle. Men han røbede jo noget ved, at han kunne gå på vandet. Han kunne stille stormen på søen, og han kunne helbrede de syge. Han sagde: "Gå hjem, din søn er allerede rask", og han gjorde mange andre ting. Det sivede således lidt ud, at han havde denne store viden og magt. Han sagde også: "Mig er given al magt i himlen og på jorden" – "Jeg er ét med Faderen, vi er ét".

Han var et færdigt menneske, og ved korsfæstelsen påtog han sig at vise menneskene, hvad de skulle nå, og hvor langt de skulle gå for at blive helt færdige med mørket. – Hængende på korset i den værste smerte i sit kød og blod kunne han se ned på sine bødler og sige op imod himlen: "Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre". Det var forbilledet til den kultur, som nu begynder at bryde igennem. Denne korsfæstelsestilstand var ikke denne tarvelige, almindelige lille beretning, som man nu efterhånden vil gøre den til.¹I denne korsfæstelseshistorie, som man har hørt og læst om i aviserne, bliver Kristus nærmest fremstillet som en luderkarl, for at sige det lige ud, og han bliver beskyldt for mange forskellige ting. Men det må man jo undskylde disse mennesker, for de har jo ingen bevidsthed om disse ting.

Det, der skete på Golgatas kors, var en begivenhed, hvor der var hundreder af kristus'er til stede. Der var ikke bare én Kristus. – Det var ikke så sært, at jorden skælvede, og de døde kom frem af gravene, som der står. De døde kom ikke frem af gravene, men dengang troede man, at når mennesker var døde her fra det fysiske plan, skulle de være i graven til dommedag. Clairvoyante mennesker kunne se disse høje væsener materialisere sig eller komme frem fra den åndelige verden. Det var en kolossal begivenhed, og da blev det stadfæstet, at angrebsprincippet og forsvarsprincippet ikke mere havde Guds medhold. Men der måtte gå yderligere 2000 år, det kunne jo ikke standse øjeblikkeligt. Mange mennesker skulle vænne sig af med at leve på den måde, og de skulle have deres karma. Men allerede dengang var der også mennesker, der var nået langt frem.

Kristus prædikede og fortalte, hvordan man skulle leve. Han gjorde sine gerninger, han endte med at blive korsfæstet, og til sidst viste han det største: man dør ikke. Synligt for menneskene viste han, at man kan stå ud af graven. Det kommer vi til at kunne gøre alle sammen. Vi dør jo ikke. Det, der dør, der lider og korsfæstes, er den fysiske krop, men den kan fornyes.

8. Kristusprincippet og dommedag

Der måtte så ske det, at restpartiet af menneskene, som skulle blive færdige og få kosmisk bevidsthed her på jorden, måtte have udlevet deres karma. De måtte blive færdige med at myrde og dræbe osv. I de sidste 2000 år er erfaringsoplevelsen af mørket derfor blevet fordoblet. I dag sker den ene voldsomme begivenhed efter den anden. Er næsten alle lande ikke indblandet i tortur i deres fængsler? – Det læser man jo om – er det ikke pinagtigt?

Hvad var det med Hitler-krigen? – Det var jo dommedag, og der kommer mere dommedag, den er ikke så langt borte. Men i det næste århundrede vil det komme til at se helt anderledes ud. Da vil menneskene være travlt optaget af at skabe verdenen om. Stormagterne vil have mistet deres magt, og man vil forbyde krig. Den vil blive forbudt, når man bliver klar over det sindssyge i krigen. Forsvar og angreb har ikke længere nogen ret til at være til.

Man må komme frem til kristusprincippet, hvor man ikke blot skal tilgive syv gange, man skal tilgive indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange. Man skal elske sine fjender og på alle måder komme bort fra det mørke princip. Kristus var modellen! – Han gik også frem til sine angribere og sagde: "Hvem leder I efter?" – "Jesus af Nazaret". – "Det er mig!", sagde han, og over for Pilatus var han på samme måde.

Vi må jo regne med, at der kommer endnu en rest af en krig, for Hitler-krigen er ikke færdig. Hvordan kan man nu vide det? – Det kan man udmærket vide, for karmaloven bevirker, at det, man gør, kommer tilbage til en selv. Hele hitlerismen gik jo ud på at myrde, dræbe og udslette mennesker, og de mennesker, der ledede, befordrede eller gav ordre til det, skal igennem den ild, som de selv har lavet og beredt andre. Derfor må der igen komme koncentrationslejre og alle disse mange forfærdelige ting, vi så i Hitler-krigen.

Læs videre her:

En ny verdensepokes fødsel