oprettet d. 01-03 2020

redigeret og opdateret 18-01 2020

 

 

 

 

 

 

Jakobsstigen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jakobsstigen er beskrevet i Biblen:

 

Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen.

 

Første Mosebog kapitel 28 vers 10-15:

 

 

Drømmen kan forstås helt konkret:

 

Guds engle gik op og gik ned ad stigen

 

D.v.s. at Jakob i drømmen så

engle*, der steg op og ned ad en stige.

engle og Mestre*,

 

*mennesker, der lige som Jesus er"opstegne"

 

 

Jakobsstigen kan dog også tolkes, som menneskene, der stiger op og ned ad stigen i betydningen, at vi stiger ned fra den åndelige verden et trin ad gangen  altså fra lysere, finere, højere oktaver (som på et klaver), ned i mørkere, stadig lavere oktaver eller tættere verdener til vi til sidst befinder os i den fysiske verden.

Vi nedstiger altså fra en åndelig verden, til en verden, hvor vi stadig er vidende om vores tidligere åndelige verden og videre ned til en verden, hvor vi ikke længere er vidende om den åndelige verden, men tror på (aner) denne.

Vi bliver genfødt mange gange til vi til sidst befinder os i en verden, hvor vi er blevet tvivlende/ateister.

 

Vi er blevet materialister, der kun tror på, hvad der kan måles og vejes og da vi ikke har nogen til at holde os i ørerne (Gud, Jesus) og vi tror at vi kun har et liv, skal dette bruges til at opnå og opleve mest muligt, også hvis det er på andres bekostning.

 

Da der er andre, der tænker de samme tanker, kan der opstå konkurrence om goderne og da alt hvad der ikke opdages er o.k., bliver vi efterhånden til ego-styrede altså egoister, der tromler andre ned for at få vores vilje.

 

Det giver uundgåeligt dårlig karma, der på et tidspunkt i dette eller kommende liv kommer tilbage i form af andre egostyrede individer, der gør lignede mod os selv (vi høster som vi sår).

 

Livet bliver efterhånden ikke helt så fornøjeligt, som vi tidligere tænkte, at det burde være.

 

 Efter disse mange selskabte lidelser bliver vi i dette eller et kommende liv søgende og ved hjælp af  div. sandheder fra div. kilder begynder vi igen at stige op ad stigen trin for trin, indtil vi efterhånden ved indre erkendelse af stadig højere sandheder og øget næstekærlighed efter selskabte (så/høst, karma) lidelser i mange liv) til sidst befinder os i det sande menneskerige - bliver åndelige eller opstegne Mestre, hvor vi stadig udvikler os til vi befinder os i visdomsriget og senere guddomsriget og derefter mætte af at skabe og opleve trækker os tilbage til salighedsriget, hvor vi som guldkopier kan genopleve alt fra tidligere tilværelser...

 

 

 

Læs videre her om:

 

Det evige liv

 

samt:

 

 Kosmiske udviklingsbaner