Jakobsstigen

  oprettet d. 01-03-2020

redigeret og opdateret 02-03-2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jakobsstigen er beskrevet i Biblen:

 

Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen.

 

Første Mosebog kapitel 28 vers 10-15:

 

 

 

Drømmen kan betyde det, som den fortæller:

 

Guds engle gik op og gik ned ad stigen

 

D.v.s. at Jakob i drømmen så

engle, der steg op og ned ad en stige.

 

læs evt.

 

engleverdenen.dk

 

 

 

Jakobsstigen kan dog også tolkes,

 

som at det er os, der stiger op og ned ad stigen i betydningen, at vi stiger ned fra den åndelige verden et trin ad gangen til vi til sidst befinder os i den fysiske verden, altså fra lyset ned i en stadig tættere eller mørkere verden.
 

Vi nedstiger altså fra en åndelig verden, til en verden, hvor vi stadig er vidende om vores tidligere åndelige verden og videre ned til en verden, hvor vi ikke længere er vidende om den åndelige verden, men tror på denne.

 

Vi bliver genfødt mange gange til vi ofte til sidst befinder os i en verden, hvor vi er blevet tvivlende/ateister.

 

Vi er blevet materialister, der kun tror på, hvad der kan måles og vejes og da vi ikke har nogen til at holde os i ørerne (Gud, Jesus) og vi tror at vi kun har et liv, skal dette bruges til at opnå og opleve mest muligt, også hvis det er på andres bekostning.

 

Da der er andre, der tænker de samme tanker, kan der opstå konkurrence om goderne og da alt hvad der ikke opdages er o.k. bliver vi efterhånden til egostyrede egoister, der tromler andre ned for at få vores vilje.

 

Det giver uundgåeligt dårlig karma, der på et tidspunkt i dette eller kommende liv kommer tilbage i form af andre egostyrede individer, der gør lignede mod os selv (vi høster som vi sår).

 

Livet bliver efterhånden ikke helt så fornøjeligt, som tidligere tænkte, at det burde være.

 

 Efter disse mange selskabte lidelser bliver vi i dette eller et kommende liv søgende og ved hjælp af  div. sandheder fra div. kilder begynder vi igen at stige op ad stigen trin for trin, indtil vi efterhånden ved egen indre erkendelse og stadig højere sandheder til sidst bliver oplyste Mestre.

 

Vi opstiger derefter og bliver opstegne Mestre, hvor vi øvrigt stadig udvikler os til at befinde os i visdomsriget og senere guddomsriget og derefter mætte af at skabe og opleve trækker os tilbage til salighedsriget, hvor de som guldkopier kan genopleve alt fra tidligere tilværelser.

 

Efterhånden bliver vi da igen en længsel efter den ydre verden og stiger igen ned ad stigen, trin for trin, for igen at opleve i den ydre verden i et nyt og varieret kredsløb.

 

Flere kredsløb danner til sammen et spiralkredsløb, der fortsætter i al evighed.

 

Dette udgør Det Evige Liv, hvor enhver ”sult” efter nye oplevelser efterhånden bliver "mættet" i dette eller kommende liv og hvor en ny ”sult” opstår og igen bliver "mættet" og hvor Det Evige Liv derfor ikke efterhånden vil føles som det evige helvede.

 

 

Læs videre her om:

Det evige liv

 

herunder:

 Kosmiske udviklingsbaner