Anne Frank - Barbro Karlèn

 (red. og opdat. nov. 2019)

 

 Anne Frank, jødisk pige blev født 12.06. 1929 i Frankfurt am Main i Tyskland.

Hun flygtede med sine forældre og storesøster Margot for jødeforfølgelserne  til Holland i 1933.

 Familien levede i skjul under taget i farens kontorbygning i Amsterdam 1942-44. 

 Familien blev forrådt i 1944 og blev ført til koncentrationslejre i Tyskland.

 Anne og Margot Frank døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen i marts 1945.

 Faren var den eneste overlevende og ved hjemkomsten opdagede han,

at Annes dagbog skrevet i familiens skjul i 194-44 var i god behold.

 I 1947 blev den udgivet på Hollandsk og senere på mange andre sprog.

”Anne Franks dagbog” blev en af de mest læste bøger i verden,  


-----

 

I 1954, blev Barbro Karlén født af kristne forældre i Sverige.

 

Barbro husker sit liv som Anne Frank

Da Barbro var mindre end tre år, fortalte hun sine forældre, at hendes navn ikke var Barbro, men Anne Frank.


Barbros forældre havde ingen idé om, hvem Anne Frank var, da bogen, ” Anne Franks dagbog” , endnu ikke var blevet oversat eller udgivet på svensk.


Barbro fortæller, at hendes forældre ville have hende til at kalde dem mor og far,

men Barbro mente ikke, at de ikke var hendes rigtige forældre.


Barbro selv fortalte sin mor, at hendes rigtige forældre snart ville komme og hente hende og tage hende til hendes rigtige hjem.


Under hendes barndom, fortalte Barbro sine forældre detaljer om sit liv som Anne.

Hendes forældre troede bare det var fantasier.

 

Barbro går til psykiater

Barbro havde desuden mareridt som barn, hvor mænd løb op ad trappen og sparkede døren ind til hendes families skjulested i loftsrummet.


Barbros erindringer om tidligere liv bekymrede hendes forældre, og på et tidspunkt, fik de hende undersøgt af en psykiater.


Barbro, havde ved denne tid lært, at det ikke var klogt at tale om, den anden verden hun levede i - en verden, hvor hun var Anne Frank,


Hun lagde nemlig mærke til, at alle fik et anspændt udtryk, når hun beskrev sine erindringer for dem.

 

Barbro sagde derfor intet til psykiateren,om hendes minder om at være Anne, og blev vurderet til at være en fuldstændig normal lille pige.

 

Barbro i skole

Da Barbro var syv eller otte år gammel, blev hun forvirret, når hendes skolelærer begyndte at tale om Anne Frank i klassen.


Barbro tænkte ved sig selv, "Hvordan kan læreren vide noget om Anne Frank?"

Barbro begyndte at indse, at Anne Frank var en berømt person. "Hvordan kan det være," tænkte hun?


Barbro som voksen: "Alt dette fungerede ikke for mig."

Det at have spontane minder om et tidligere liv og ikke at have nogen at tale med,

ingen, der kunne hjælpe hende med hendes forvirring, traumatiske erindringer og mareridt.

 

Anne Franks hus

Anne Frank og hendes familie boede under 2. verdenskrig i Amsterdam.

Familien måtte gå i skjul på loftet af den bygning, hvor Otto havde sin virksomhed, da nazisterne  invaderede Holland og forfulgte jøderne.

Familien Frank gemte sig i dette loftsrum i omkring to år, indtil de blev opdaget af

nazisterne, arresteret og sendt til koncentrationslejre.

Den eneste overlevende var faren, Otto Frank, der efterfølgende blev givet Annes dagbog, og som han senere udgav.

Efter krigen blev skjulestedet gjort til et museum, som kaldes Anne Frank Museet.



 Barbro besøger Anne Franks hus

Da hun var ti, tog Barbros forældre hende på en tur til de store byer i Europa,

På det tidspunkt da Barbro var ti, var Anne Franks dagbog blevet offentliggjort i Sverige, og mens de var i Amsterdam, ønskede hendes far at besøge Anne Franks Hus.

På deres hotel, tog hendes far telefonen og ville ringe efter en taxa, der kunne køre dem derhen.

Barbro udbrød pludselig: "Vi har ikke brug for en taxa, der er ikke langt at gå herfra."

Barbro var så sikker, så hendes forældre ikke gjorde indsigelse, de fulgte bare efter hende da hun gik.


"Vi vil snart være der. Det er lige rundt omkring næste hjørne", fortalte Barbro sine forældre.


Hun selv var slet ikke overrasket,da de ankom til Anne Franks hus, efter en ti minutters gåtur gennem byens snoede gader.


Ved deres ankomst, stod hendes forældre målløse og bare kiggede på hinanden.

 "Det er mærkeligt," sagde Barbro, da de stod foran trappen op til huset.

"Sådan så det ikke ud før."

Hun kiggede forundret og hendes forældre vidste ikke, hvad de skulle sige.


De gik ind i huset og gik op ad den lange smalle trappe.

Barbro, der havde været så ubekymret da hun viste dem vej, blev pludselig helt hvid i ansigtet, fik koldsved koldsved og rakte ud efter sin mors hånd.

Hendes mor var helt forfærdet, da hun følte Barbro hånd, som var kold som is.


Da de kom til skjulestedet følte Barbro den samme frygt, som hun havde oplevet så mange gange i hendes drømme.

Hun fandt det svært at trække vejret og panik spredte sig gennem hendes krop.

Da de gik ind i et af de mindre værelser, stod Barbro pludselig stille og lyste lidt op.

 

Hun kiggede på væggen foran hende og udbrød:

"Se, de billeder af filmstjernerne er der stadig!"

De billeder af filmstjerner, som Anne havde klippet og fastgjort til væggen, som Barbro så på det tidspunkt, gjorde hende glad, næsten som om hun var kommet hjem.

Hendes mor stirrede på den tomme væg og kunne ikke forstå dette overhovedet.

"Hvilke billeder? Muren er bar?"

Barbro kiggede igen. Hun så, at dette var sandt. Muren var bar!


Hendes mor var så forvirret, at hun følte sig tvunget til at spørge en af guiderne,

om hun vidste, om der tidligere havde været billeder på væggen.


"Ja," svarede en guide, "De var kun blevet taget ned midlertidigt for at de kunne

monteres under glas, så de ikke ville blive ødelagt eller stjålet."

"Hvordan i alverden kunne du finde vej hertil, og sige, at trappen udenfor var anderledes, og derefter se billederne på væggen, når de ikke var der?” spurgte Barbros mor

 


Barbro ønsker at komme ud

Men Barbro var helt ude af stand til at sige et eneste ord.

Hun ønskede bare at komme ud derfra.

Hun kunne ikke holde ud at være der et øjeblik længere.


Hendes ben føltes som gelé, da hun gik ned ad trappen.

Hun havde aldrig før i sit liv følt sig så elendig.


Tårerne løb uhæmmet ned ad hendes ansigt, og hendes ben ville ikke bære hende.

Da hun nåede det nederste trin klappede benene sammen under hende, og hun faldt.



 Barbros forældre tror på, at hun har været Anne Frank

Barbro fortæller, at disse hændelser i Amsterdam endelig fik hendes forældre til at tro på, at hun havde været Anne Frank.

Barbros mor reagerede ved at blive meget spirituel og en tilhænger af reinkarnation.


Barbros far, syntes på den anden side irriteret. Barbro fortæller, at hendes far reagerede ved at sige: ".Jeg kan ikke nægte, at du på en eller anden måde har været her før.

Måske har du levet før og har reinkarneret, men du er også den eneste!"


Barbro forstod, at ved at blive konfronteret med forestillingen om reinkarnation, var hendes fars kristne verdensbillede, hvor alt var på sin faste plads, blev truet.


Men Barbro var meget gladere derefter, da hun nu kunne tale med sin mor om sit tidligere liv som Anne Frank.

 

 Frygt for mænd i uniformer

Siden barndommen havde Barbro en frygt for mænd i uniformer.

Selv som voksen, havde Barbro en sådan angst, at hun overvejede at flygte

hvis hun f.eks. blev stoppet for en færdselsforseelse af en politibetjent.


For at komme over sin fobi for uniformer, samt at arbejde med heste, besluttede Barbro at blive en bereden politibetjent.


Efter at have afsluttet sin uddannelse ved politiet, arbejdede hun med politiets heste i over et årti.

 


Anne Frank som ung forfatter

 Anne blev ved udgivelsen af sin dagbog verdensberømt. Hun skrev i sin bl.a. dagbog

om menneskets natur og menneskets tendens til at være god eller ond.


Mange børn over hele verden fik i en lang periode besked på at læse Anne Franks dagbog for at lære om  fordomme.


Barbro som ung forfatter

Ligesom Anne Frank, var Barbro i sin barndom et skriftligt vidunderbarn.

 

Barbro fortæller, at lære at skrive var en stor gave.


Hun begyndte at skrive digte og små fortællinger, som efterhånden lå spredt rundt i hendes værelse


En dag, da hun var ca. 11 år, læste en ven af familien noget af det hun havde skrevet, og han spurgte, om hun kunne tænke sig at noget af få noget sent til et forlag.


Da hun var 12 blev hendes første bog af udgivet.

Denne bog, ”Mennesket på Jorden”, blev den bedst sælgende prosa/poesi bog på svensk.

 

I sine teenageår fik hun i alt ni bøger udgivet.

Disse bøger, skrevet i sin ungdom, er blevet oversat til flere sprog,

 

Barbro blev lidt af en berømthed, diskuterede bl.a. teologi

med præster og teologer i tv-udsendelser.

 

Erindringerne begynder at falme

Ved 18 års alderen begyndte erindringerne fra hendes tidligere liv at falme,

hvilket var en lettelse for Barbro.


Nu kunne hun endelig føre et normalt liv og hun forfulgte nu sin karriere ved det svenske politi.


Barbro sagde selv, at hun aldrig ville indvie offentligheden i sine minder om at

være Anne Frank. Som Barbro nu siger: "Aldrig sige aldrig."

Erindringerne dukker op igen

Det var ikke før hun var i fyrrerne, at erindringerne igen begyndte at dukke op.

Barbro begyndte at have negative oplevelser med anden bereden politibetjent,

der begyndte at forfølge hende.


Det var disse oplevelser, der udløste en genopblussen af hendes minder om at være

AnneFrank og i særdeleshed, mindedes hun scener fra en koncentrationslejr. Barbro

indså, at denne politibetjent var en reinkarneret nazi vagt i Bergen-Belsen koncentrationslejren.


Selv om disse tidligere liv erindringer var smertefulde, gav de Barbro viljen til at skrive sin bog: ”And the wolves howled”.

Hun fortæller, at hun ønskede at vise, at selv om disse vagter, disse ulve, deltog i hendes forfølgelse i Anne Franks liv, ville hun ikke tillade dem at såre hende igen i moderne tider.


Hun ønskede at dele med andre, at sjælen overlever og på denne måde, give trøst til andre, der lider.

 

Buddy Elias

Efter hendes bog, ”And the wolves howled”, udkom, fik Barbro en hel del opmærksomhed og omtale i Europa.


Buddy Elias, formand for ”the Anne Frank Foundation” og den sidste levende slægtning til Anne Frank,

arrangerede at møde Barbro, selvom han ikke ville afsløre, hvem han var i forhold til Anne Frank eller Anne Frank Foundation.


Selvom han ikke troede på reinkarnation, ønskede han at møde denne person,

der hævdede at være reinkarnationen af Anne.


Buddy og Anne Frank var fætre og de ​​spillede sammen i deres ungdom.


Buddy arrangerede mødet gennem Barbros udgiver, der kun fortalte Barbro, at Buddy var en fan.


I ”Anne Frank - Barbro Karlen” videoen (se link herunder) beskriver Barbro

sit første møde med Buddy Elias, i 1995,


Barbro fortæller, at da de først så hinanden, faldt de i hinandens arme og græd.

Barbro siger, at hun straks havde en erkendelse af, at Buddy var en hun havde kendt og elsket fra hendes liv som Anne Frank .


Ved det første møde talte de sammen i 2 timer,

og de har siden været meget gode venner. Barbro, der nu bor i USA, har boet i

Buddys hjem i Schweiz, når hun har besøgt Europa og Buddy har opholdt sig i Barbros hjem, når han har besøgt hende.

 

 -----

 

Bøger af Barbro Karlen:

And the Wolves Howled:Fragments of Two Lifetimes 

(Udkommet i Sverige, Norge, Tyskland og USA)

 

When the Storm Comes: A moment in the Blossom Kingdom)

 

Video:

Barbro Karlen (18 min. version)

Barbro Karlén (35. min. version (Youtube)

Buddy Elias, Anne Frank's Cousin-His Support of Barbro Karlen Being the Reincarnation of Anne Frank

 

Artikel:

Barbro Karlén 60 år - hvem skal lære oss å leve?

 

 Barbro Karlén (hjemmeside)

Anne Frank (wikepedia-da.)

Barbro Karlen (wikepedia-sv.)

 

 

Bog af Anne Frank:

Anne Franks Dagbog

Anne Frank (film "The Whole Story") (Youtube)

Anne Franks Hus