oprettet 2014
redigeret og opdateret 18-01 2021
                                                                               
 
 
 
            Velkommen til

 

 

        DET EVIGE LIV

 
 

 

 

 Her bliver livets store spørgsmål  belyst:
 

Er der et liv efter livet?

Har vi levet før?

 Er livet evigt?

 

 

 

Er der et liv efter livet?

bliver især belyst ved eksempler
på de såkaldte nærdødsoplevelser

Livet efter livet

 

 

Har vi levet før?

bliver belyst ved eksempler
på børns og voksnes mulige
erindringer om tidligere liv

Livet før livet

 

Hovedsymbolet

 

Er livet evigt?

 

Døden eksisterer ikke.

Den er kun en tænkt modsætning til livet.

 

Det levende i os er vores evige bevidsthed,

som er vores primære side, 

 hvorimod vores fysiske side

er forgængelig og sekundær.

 

Alle organismer fungerer

som midlertidige redskaber

for bevidstheder under evig udvikling...

 

Det evige liv

 

 
 
 
 
 
Juleevangeliet
 
(og dets betydning for vor tid)
 
 
af
 
Martinus
 
 
 
 
 
Uddrag af bogens overskrifter:

 

I "troens tidsalder" blev den religiøse trang tilfredsstillet og båret oppe af "den guddommelige suggestion"
 
Hvorfor det religiøse princip i vore dage kun er en biting, medens de rent materialistiske analyser, mål og vægt opfattes som hovedtingen i væsenernes liv
 
Den materialistiske opfattelse af juleevangeliet vil selv i bedste tilfælde blot være nogle værdiløse kendsgerninger
 

Juleevangeliet er ikke blot en historisk tildragelse,

men udgør også et symbol over jordmenneskets kosmiske skæbne.

 

Myten om jomfru Marias undfangelse

 

 
 
Uddrag af 5. kapitel:
 

At denne fødsel er en historisk begivenhed for alle væsener, der har den dybere kosmiske indsigt i livet og tilværelsen, har ikke nær så stor betydning som den omstændighed, at begivenheden med alle dens detailler er udtryk for eller er et billede af en almengældende begivenhed.

Det er dette, der er evangeliets mystik.

Juleevangeliet er således for den, der har evne til at overse begivenheden fra et kosmisk synspunkt, ikke blot en fysisk eller historisk tildragelse eller kendsgerning, hvad Jesu fødsel og mentale struktur angår, men det udgør også åbenbaringen af eller er et symbol over hvert eneste jordmenneskes kosmiske skæbne.

Jesu skæbne, således som den former sig i evangeliet, er alle menneskers skæbne.

Det er denne beretningens dobbeltside, der gør den til et evangelium. Hvis ikke begivenheden havde netop en sådan form, ville fortællingen om den aldrig kunne være blevet andet end allerhøjest en beretning om en fysisk begivenhed, der engang fandt sted.

 
 
Læs Martinus' fortolkning af Juleevangeliet
 
 
 

 

Påske

 

opstandelse

 

af

Martinus

 

"Vi vil nu - ikke med det fysiske syn, men med åndens øjne - se ned gennem to årtusinder.

Vi vil trække Golgathabegivenheden nærmere, således at de afgørende detailler i verdensgenløserens psyke eller mentalitet kommer mere frem i lyset.

Vi vil, uden hensyn til hvad "der står skrevet", placere Jesu udødelige sætninger på deres rette plads, nemlig midt i kulminationen af de mørke tilstande eller lidelser, for hvilke de skulle være lægemiddel, og derved føre dem frem til deres retmæssige relief, deres retmæssige lysværdi....."

 

uddrag fra kap. 5 af

Martinus:

Påske - opstandelse

 

----------

 

Påske II

 

Jordens indvielse

 

af

 Martinus

 

 

27. Det var ikke blot de store livssandheder og overjordiske alkærlighedsgerninger i form af mirakler, Kristus skulle åbenbare for menneskeheden. Han måtte også manifesteres for den i kød og blod som den totalt fuldkomne model for Guds skabelse af "mennesket i sit billede efter sin lignelse".

Han måtte vise helt til bunds den absolut færdigskabte evne til totalt at tilgive alt dødsfjendskab fra sin næstes side. Det var ikke så mærkeligt, at det var en meget streng nat, Kristus havde i Getsemane Have natten før korsfæstelsen. Han vidste, at timen var kommet, da Gud ved ham ville vise verden alkærlighedens magt.

 Det skulle åbenbares for verden, hvordan det færdige menneske i Guds billede ikke blot kunne tilgive sine dødsfjender og mordere, men han kunne også bede for, at de måtte få tilgivelse for deres onde eller djævleagtige væremåde.

 Og det var denne verdens kulminerende alkærlighedsudfoldelse, livets største tilgivelsesakt, Gud i sin store skabelse af "mennesket i sit billede" ved verdensgenløseren Kristus måtte åbenbare til vejledning for de mennesker, hvis færdigskabelse i "Guds billede" nu begyndte at blive aktuel. Og verden blev da vidne til verdensgenløserens store alkærlighedsmanifestation for menneskeheden. 

 

Martinus:

 

Påske - Jordens indvielse